Hvem er jeg egentligt ?¿?
Et menneske, ligesom læseren (forhåbentligt, ellers vær velkommen hvem du end er).
Jeg er 16 og et par måneder, men dåbsattesten snakker vi ikke om, den er lidt gulnet efterhånden, med
22.577 dage (ca. omkring 62 år).
Jeg har prøvet en hel del forskellige ting, dog uden uddannelse, så det fine ord er AUTODIDAKT, jeg siger selvlært med brændte fingre.
Jeg har holdninger, og uanset dine, så har jeg glæder her i livet, hvis vi alle kunne finde ud af en bestemt ting, nemlig at acceptere andre, dog til en hvis grænse, for finde sig i undertrykkere der benytter sig af vold og krig, næ tak, men der kan blive brug for det, hvis jeg vil forsvare mig selv og dem omkring mig.
Jeg holder fast i at det er det lokale som har min prioritet, da livet ikke leves langt væk eller på internettet.
Jeg er den jeg er, prøv at respekter mig, om ikke andet, accepter mig. Jeg gør nemlig det samme den anden vej rundt, respekterer dig, og kan jeg ikke det, så accepterer jeg dig.
Jeg bor i det almene boligbyggeri. En boform som passer mig fint, for selvom der er nogen jeg ikke kan med, er der ganske ofte mange jeg kan med. Og ved at bo alment, så har jeg egen gartner, vicevært og håndværkere. Ofte bliver disse personer meget overset og overfuset, hvilket jeg ikke helt forstår, da de udfører et kæmpe arbejde for alle os der bor alment, så et pænt tak til dem. Og ligeledes til alle de ekspedienter vi bliver betjent af, de hører meget desværre nogen ting der ikke er videre forståelige.
For mit vedkommende handler det om de yngre kræfter, det er dem jeg kæmper for, forsøger at få dem til at indse de har vejen foran dem, hvilket vi egentligt alle har. Men det er dem jeg forsøger at hjælpe på vej, sådanne at vi alle respekterer hinanden. Hvilket så ikke altid lykkeds, men bare vi så kan acceptere bliver jeg i mit sind ret tilfreds.
Ungdommen, de unge, deres muligheder, gør jeg næsten alt for. Og håber da også at det vil smitte af den anden vej også, så vi alle får en nemmere og mere glædesfuld hverdag.
Det lokale betyder alt for mig, det er jo der jeg opholder mig langt det meste af tiden, og hvor min familie / venner / bekendte bor i hobetal.
Og da jeg har det med ikke at, være ked af at stå på mål og dermed være den som bliver skældt ud hvis noget går knap så godt, bliver jeg ved.
Jeg har en del erfaring, hvilket gælder for noget nær alle dele her i livet, klart jeg kan ikke udføre hjernekirugi, men jeg kan så meget andet.
Også er der jo også lige det med penge/økonomi. Jeg kan ikke handle hvis min pose er tom, så derfor skal der altid være noget i den, så der dermed kan handles. Og gerne lidt ekstra fylde må der godt være i den, til de nogen gange hårde tider.
